AIoT styrer fremtiden
Du er på vej på arbejde, men sidder som sædvanligt fast i en stor trafikprop og er bekymret for, at du ikke når mødet, og har en nagende fornemmelse af, at der alligevel ikke er nogen parkeringspladser tilbage, når du endelig når frem til kontoret. Lyder det genkendeligt? Med AIoT hører dette scenarie forhåbentlig fortiden til.
Ved hjælp af sensorer i biler og på vores veje får vi ikke blot fordelen af bedre og hurtigere ruter, men det bliver også nemmere at finde en parkeringsplads, og vores biler, hvis de da ikke er selvkørende, vil som minimum kunne reservere den nærmeste ledige p-plads og selv parkere på den. Vi kan derfor planlægge dagen foran os på en mere afslappet og mindre stresset måde.
Infrastruktur
Vi har nok endnu ikke helt opnået en æra med selvkørende biler, men vi er dog allerede lidt på vej. I forhold til trafikstyring vil fremtidens intelligente byer med sensorer og elektroniske enheder være en stor hjælp. De vil kunne overvåge trafikmængden og programmere trafiklysene, så trafikken glidere mere ubesværet. Og med de modtagne data vil AI-enheder vide, hvornår der er mest travlt på hver rute, og advare os om eventuelle farer eller ulykker på de foreslåede ture, da bilerne udveksler oplysninger med hinanden.
Biler
Den slags fordele i en verden af intelligent forbundne enheder burde gøre kørslen betydeligt mere sikker. I det kommende årti vil antallet af intelligente biler på vejene sandsynligvis stige kraftigt, og det vurderes, at den årlige produktion af disse ”robo-biler” vil nå omkring 800.000 på verdensplan.*
Sikkerhed vil naturligvis være en afgørende faktor for, hvor kommercielt vellykket dette bliver, fordi målet for både bilindustrien og samfundet generelt er færre alvorlige trafikuheld.
– Sensorbaserede systemer hjælper føreren ved at registrere og hjælpe med at undgå farlige situationer, selvom vi til tider tænker, at disse funktioner handler mere om komfort og beskyttelse af vores biler. Tænk eksempelvis på, hvordan de kan hjælpe ved vanskelige parkeringer, siger Ralf Mårtensson, Business Development Manager hos Nordic, Robert Bosch AB.
–Sikkerheden kan opdeles i to kategorier: den passive og den aktive. Passive systemer aktiveres, når en ulykke er sket og registreret, eksempelvis med airbags og selestrammere. Disse systemer er normalt ikke reversible. Derimod aktiveres aktive systemer, inden en mulig ulykke sker. Det kan være ting som forbremsning eller automatiseret bremsning med fuld standsning, elektronisk stabilitetskontrol (ESP) og advarsler for at undgå vejbaneskift.
Registreringen omfatter ligeledes mere end blot at ”se” farerne. Bosch har arbejdet på en AI-teknologiløsning, der opfanger lyden af beredskabstjenesterne, eksempelvis ambulancernes sirener osv. Andre Bosch-projekter omfatter derimod systemer, der advarer spøgelsesbilister og registrerer, hvis føreren føler sig døsig, eller hvis de utilsigtet har efterladt et kæledyr i bilen. Bilerne vil også snart kunne informere hinanden om dårligt vej forhold forude – bilproducenter er eksempelvis ved at afprøve alarmsystemer, der advarer mod eksempelvis isglatte veje.
Ralf maner dog til besindighed, uanset hvor god teknologien bliver.
– Selvom vi får flere understøttende sensorsystemer, der hjælper føreren, skal man huske, at føreren stadig sidder bag rattet og altid er ansvarlig for det, der sker med bilen i trafikken, siger han.
Selvfølgelig handler fremskridt om mere end bare sikkerhed, og komforten vil bestemt også være en vigtig faktor, ikke mindst i forhold til selvparkerende biler, inden de selvkørende biler rigtigt tager over. Inde i bilen styres alt fra døråbning, aircondition og opvarmning/nedkøling samt underholdningssystemer ved hjælp af stemmestyrede enheder. Det vil ikke være umuligt, at din bil en dag vil kunne ”tale” med lygtepælene eller motorvejsskilte, som til gengæld vil advare om ulykker og vanskelige vejforhold.
Derudover vil vi ikke blot kunne ”tale” med vores biler, de vil også være forbundet med hinanden – faktisk vil hele flåder af intelligente biler være forbundet, så hvis eksempelvis én bil registrerer et forhold, kan alle bilerne nyde godt af det ved at dele viden. Bilkøberne har opdaget tendensen: En undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet McKinsey viste, at 37 % af respondenterne sagde, at de endda ville overveje at skifte bilmærke for at få en mere forbundet bil.
Erhvervskørsel
Erhvervskøretøjer vil også kunne nyde godt af intelligent forbundet teknologi. En global logistikvirksomhed har beregnet, at AIoT allerede nu har bidraget til at nedbringe arbejdsbyrden med 50 % og øget sporing i realtid til op til 90 %. Den model, de anvender, er beregnet til at mindske trætheden i chaufførteamet, så de skal bruge mindre tid på vejene. Det er også en fordel for bilerne – AIoT kan følge bilernes ydeevne og foreslå, hvornår vedligeholdelse er påkrævet, og hvilket arbejde, der skal udføres. Derudover kan sensorerne registrere, om chauffører ikke følger sikkerhedsprocedurerne korrekt.
Et nordisk perspektiv
I de nordiske lande har Bosch sin egen testbane ved Vaitoudden i det nordlige Sverige, hvor de kan afprøve alle de nye sikkerhedsfunktioner i biler. Banen, som er åben fra november til slutningen af marts hvert år, byder på testfaciliteter og værksteder, hvor bilernes robusthed kan undersøges under de vanskelige forhold om vinteren.
– Her arbejder vi tæt sammen med adskillige bil- og lastbilsproducenter og forsyner dem med sensorer til produktionen og udsætter dem for omfattende tests, tilføjer Mårtensson.
Konklusionen er, at uanset hvilke veje vi kører på, kan vi ved hjælp af intelligent forbundet teknologi køre omveje, lade vores bil beslutte, hvordan det er bedst at reagere på forholdene og meget andet – naturligvis inden den dag kommer, hvor vi overgiver al styringen af kørslen til teknologien. Alting forbedres hele tiden!