AIoT i landbruget – en stadig større fordel
En stadig stigende verdensbefolkning, mere ekstreme vejrforhold og mindre dyrkbar jord betyder, at vi i de kommende årtier vil være langt mere afhængige af at dyrke og frembringe vores egen mad. For at kunne følge med er landbruget nødt til at blive mere højteknologisk og effektivt, og det er derfor ingen overraskelse, at der tales mere og mere om ”den tredje grønne revolution”.
Landbruget har længe været på listen over nøgleområder, der kan drage fordel af AIoT, og det såkaldte intelligente landbrug har gjort store fremskridt i forhold til at tage hånd om de problematikker, som samfundet står over for.
Det intelligente landbrug er ultimativt anvendelsen af Internet of Things-teknologien i landbrugets produktion samt drift, ledelse og ydelser. Ved hjælp af sensorer og droner hjælper AI-teknologien landmændene med at forbedre både udbyttets mængde og kvalitet takket være (blandt andet) nøjagtige varslinger for sæsonen, der forudsiger vejret med henblik på den mest hensigtsmæssige planlægning af høsten og den mest optimale udnyttelse af ressourcerne.
De intelligente systemer beregner de optimale indstillinger på baggrund af vejrforholdene, vandforbruget, temperatur-, afgrøde- og jordforhold, mens de indsamlede data fra sensorerne analyseres, så landmændene kan træffe beslutninger vedrørende valg af afgrøder, kunstgødning, vanding og skadedyrsbekæmpelse.
De intelligent forbundne enheder vil også hjælpe på mange andre måder, herunder at påvise skadedyr, hjælpe landmændene med at nedbringe arbejdsbyrden og generelt øge driftens effektivitet.
Et spørgsmål om præcision
I det, der er blevet kendt som præcisionslandbrug, muliggør nøjagtig teknologi, at planter og kvæg får præcis den behandling, de har brug for. Dette gør det muligt for landmændene at bruge pesticider og gødning mere effektivt, og når det kommer til husdyr, kan smarte nye teknikker hjælpe landmænd med at overvåge hvert enkelt dyrs behov og justere fodringen i overensstemmelse hermed.
Det bør resultere i sundere dyr og spredning af færre sygdomme. Landmændene kan ligeledes bruge intelligent forbundne enheder til at kontrollere, hvor kvæget befinder sig samt deres sundhedstilstand og velbefindende samt finde syge dyr, der skal separeres fra resten af flokken for at undgå spredning af sygdomme.
Luftperspektiv
Brug af computerbilleder med AI er også en hjælp til overvågning af afgrøder for at udpege problemområder og udsende advarsler efter behov. Ved hjælp af droner til brug i landbruget kan landmændene nemmere holde styr på afgrødernes tilstand, og visse af disse maskiner kan endda tilføre kunstgødning og pesticider.
De anvendte sensorer er forbundet til transmissionsnetværket, og landmændene kan dermed bruge kablede eller trådløse kommunikationsnetværk til indsamling og analyse af alle de relevante oplysninger, de har brug for. I IoT-drevne intelligente drivhuse kan de sensorer, der anvendes til at finde ud af afgrødernes præcise behov, også bruges til intelligent overvågning og styring af klimaet i anlægget.
Fordelene ved intelligent teknologi er dog ikke begrænset til blot afgrøder og besætning. Landmændene vil kunne bruge teknologien til at nedbringe arbejdsmængden, afhjælpe manglen på arbejdskraft mere effektivt og anvende den menneskelige arbejdskraft på måder, der giver mest mening i den samlede drift.
Sensorer fra Bosch er naturligvis en central del af intelligent landbrug.
– AIoT kan virkelig hjælpe landmændene med at effektivisere deres produktion, især når det gælder om at opdage kritiske situationer i den daglige drift, siger Ralf Mårtensson, Business Development Manager i Bosch Nordic.
– Tidlig registrering med mikrofoner er nøglen til at undgå uønskede nedlukninger, som efterfølgende kan medføre produktionsproblematikker. Men det kan gøre en stor forskel, hvis man kan registrere og forudse behovet for eftersyn og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner såsom traktorer, malkemaskiner, kompressorer, ventilatorer, varmeapparater osv., tilføjer han.
Bosch i Norden har også udviklet en app til landmænd i samarbejde med en IT-leverandør med landbrug som speciale.
– Den løsning, vi arbejder med, understøtter landmanden med lyddata, GPS- og vejroplysninger fra forskellige kilder. Den kan registrere en maskines status, hvor og hvornår arbejdet er udført på en mark og foreslå, hvornår næste fase skal gennemføres med henblik på en øget produktion, siger Mårtensson.
En hjælpende hånd
Som understregning af AIoT’s potentiale i landbruget kan der også fås støtte fra højere instanser. Europa-Kommissionens initiativ Internet of Food and Farm 2020 så dagens lys for at udforske IoT-teknologiernes potentiale i forhold til den europæiske fødevare- og landbrugsindustri. Med inddelingen i fem sektorer (agerdyrkning, mælkeproduktion, frugt, kød og grøntsager) er planen at udvikle, afprøve og demonstrere IoT-teknologierne i fungerende landbrugsmiljøer forskellige steder i Europa.
Der er ingen tvivl om, at der er spændende muligheder for anvendelse af AIoT i landbruget, men det er dog ikke ukompliceret. Ny teknologi medfører udgifter, der ligger uden for manges råderum, mens manglende IT-kundskaber også udgør en udfordring. Det er også et spørgsmål om tiltro til teknologien, da ændringer sker langsomt i det, der kan beskrives som verdens ældste branche.
Potentialet er der dog, og vi ved med sikkerhed, at behovet også er der.
Og med en befolkning, der kan vokse til 9,6 milliarder i 2050 er det op til politikerne, landmændene og iværksætterne at sikre, at det sker, at vinden forhåbentlig fortsat vil blæse i den rigtige retning – længe leve revolutionen!