Gå til hovedindhold
Bosch i Danmark

AIoT på kontoret - Sådan kommer tingene til at fungere

The AIoT Show - Kontoret

Hvordan har vi det med at tage på arbejde? En af de ting, som den globale pandemi har ændret i vores liv, er vores holdning til kontoret. Det er noget, som fremtidsforskere og professorer allerede har arbejdet med i årevis. Det tvungne afbræk for mange mennesker har dog gjort det endnu mere presserende og sat fokus på, hvordan intelligent forbundne enheder vil spille en endnu større rolle på arbejdspladsen i årene fremover.

Vi har bestemt en forventning om, at vores kontorer bliver mere sikre, behagelige, bæredygtige og teknologisk avancerede – og til gengæld bør dette gøre medarbejderne mere produktive. Der ligger også et seriøst forretningspotentiale her – beregninger antyder, at markedet for intelligente kontorer vil være på omkring 41,79 millioner euro i 2023.*

Vi ved allerede, at det intelligente kontor sandsynligvis vil ligne det intelligente hjem på mange måder. Vi har trods alt mange af de samme behov begge steder. I forhold til sikkerhed vil stadig bedre sensorer og kameraer i og udenfor bygningerne afskrække uvelkomne gæster, spore alle aktiviteter og registrere alle ankommende leverancer og gæster. Ansigtsgenkendelse bliver mere udbredt, mens alle de vigtige oplysninger, vi har brug for, vil være let og hurtigt tilgængelige til visning.

Fornemmelsen for fare

Vi bør også føle os mere sikre. Branddetekteringsteknologien er vokset i forhold til anvendelsesområder og stabilitet i de senere år takket være den stigende anvendende af kunstig intelligens.

Det er her, Bosch spiller en rolle.

– Energi og sikkerhed er to meget vigtige områder i kontormiljøer, som Bosch er stærke i, siger Robert Lagerstedt, Manager, Software Architecture Bosch Nordic. AIoT vil forbedre energieffektiviteten på kontoret ved eksempelvis at træffe intelligente beslutninger om energiforbrug og energifordeling. Overvågningskameraer bruges ofte på kontorer, og de kan udvides med AI-baseret billedanalyse, der gør dem i stand til at registrere hændelser som sikkerhedsbrud og brand langt hurtigere og med en langt større grad af følsomhed, siger han.

AIoT og kontor

I Norden er Boschs forsknings- og udviklingscenter i Lund en del af det udviklingsteam, der arbejder med intelligente overvågningskameraer, hvor de bruger deres erfaring fra mobilindustrien til at muliggøre AI-udvidelser på kameraerne.

– Det, der gør dem så effektive, er den måde, hvorpå de bruger AI-algoritmerne, fortæller Lagerstedt. Kameraet kan derfor registrere røg langt tidligere end en traditionel røgalarm. De gennemprøvede algoritmer er nu også mere avancerede, hvilket gør det muligt at registrere røg og flammer uden synligt lys, hvorved der kan slås alarm langt hurtigere.

Sådan fremmes fremtiden

Tryghed og sikkerhed er dog ikke de eneste aspekter, hvor AIoT-teknologien vil spille en betydelig rolle på fremtidens kontorer. Det vil helt sikkert også være en stor hjælp for de bygningsansvarlige. Med AI-baseret teknologi vil det blive meget nemmere for dem at styre bygningens varme-/kølefunktioner, lys og luftrensningssystemer samt at vide, hvornår der mangler forsyninger, eller hvis noget på kontoret er defekt. De kan også spare energi, når lokalerne ikke er i brug, ved at opretholde den optimale temperatur til enhver tid. Her vil sensorer hjælpe med at registrere aktiviteter i lokalerne såsom temperatur- og fugtniveau og behandle disse data i skyen.

Måden vi arbejder på, når vi er på kontoret, vil også blive forbedret betydeligt af AI og IoT i forhold til effektivitet og produktivitet. Alt fra indsamling af rapporter til reservation af konferencelokaler vil blive hurtigere og nemmere. AI-baserede systemer vil hjælpe projektledere og teamledere med eksempelvis at få adgang til vigtige oplysninger, se status på projekter i realtid og hente data på et øjeblik, hvilket i sidste ende vil gøre dem i stand til at træffe velbegrundede beslutninger langt hurtigere.

Kontor

Find den rigtige balance

Højere effektivitet, bedre udnyttelse af pladsen, højere komfort og sikkerhedsniveau er blot nogle af de områder, hvor vores kontorer bliver mere behagelige miljøer at arbejde og trives i i de kommende år. Den globale pandemi har fået mange af os til at genoverveje, hvad vi ønsker af og har brug for på arbejdspladen – mange mennesker tilbringer trods alt flere vågne timer på kontoret end i hjemmet, og det giver derfor god mening at gøre alt for, at det bliver en behagelig oplevelse. Og ved hjælp af AIoT står Bosch godt i forhold til at indfri det løfte.

*www.marketsandmarkets.com

Del på: