Biler og mere 1926–1945
Bosch mestrede trængslerne af den økonomiske krise og nationalsocialistiske diktater med innovativ styrke og vedholdenhed indtil den Anden Verdenskrig medførte nye, kæmpestore udfordringer.
Dieselindsprøjtningspumpen — den anden grundsten
Efter mange års udvikling lanceredes i 1927 en innovation, som bruges den dag i dag: diesel-indsprøjtningspumpen. Dette var Boschs svar på videreudvikling af dieselmotorer, der i modsætning til benzinmotorer, ikke krævede magnettænding. Oprindeligt kun anvendt i lastbiler, kom den første diesel-indsprøjtningspumpe til personbiler på markedet i 1936.
Flere strenge at spille på — nye forretningsområder
En stor krise i den tyske bilindustri førte til at Bosch var nødt til at gentænke sin produktportefølje fra året 1926. Dette inspirerede til at kombinere flere strategier, der før havde vist sig at være succesfulde — at forbedre produkter og udvikle dem til serieproduktion (som for el-værktøj og varmeteknik) kombineret med helt nye projekter, som radio- og tv-teknologi.
El-værktøj
Hårklippemaskiner og borhammer
Bosch-ingeniøren Hermann Steinhart fandt i 1927 et apparat i sit testværksted, der fascinerede ham umiddelbart. "Forfex" havde en motor integreret i håndtaget. Det åbnede et hav af muligheder. Steinhart’s forretningsenhed gjorde oprindeligt Forfex seriemodent inden der i de næste år udvikledes konceptet for at skabe den første borhammer. Teamet brugte produktionsfaciliteter i Bosch-fabrikker som testfacilitet.
Foto: En Bosch borhammer i brug (1936)
Fremragende samarbejde — produktion med en stærk partner
Næsten ti år efter krigens slutning havde eksportsalget kun nået 34 procent af hele omsætningen. Høje produktionsomkostninger og toldbarrierer tvang Bosch til at prøve andre alternativer. I Frankrig, i Storbritannien og i Italien, begyndte man søgning efter partnere til lokal produktion, og i Australien og Japan producerede partnerne produkter under Bosch-licensen. I 1932 var eksportsalgstallene steget til 55 procent.
FESE
Banebrydende teknologi
Sammen med den skotske pioner, John Logie Baird, som opfandt tv'et, og virksomhederne Zeiss Ikon og Loewe, grundlagde Bosch Fernseh AG (FESE) i 1929. Årlang forskning førte til sidst til store succeser. FESE leverede de første elektroniske optagelsesapparater til de olympiske lege i Berlin i 1936. Samme år præsenteredes de første "fjernsynsmodtagere til hjemmet." Under krigen blev FESE kommanderet til at hjælpe med til at udvikle en bombe med et integreret kamera, der skulle fjernstyres via et tv-billede. Krigens afslutning stoppede projektet, som da var nået til testfasen.
Billede: FESE fjernsynsapparat til hjemmet (1938)
Benzinindsprøjtning for flymotorer og fjernsynsteknologi
Da nationalsocialisterne kom til magten, betød det også nye udfordringer for Bosch. Regimet beordrede forskning og udvikling af benzinindsprøjtningsteknologi til flymotorer og opførelse af nye fabrikker. Især fjernsynsteknologi kom i militærets fokus. Virksomhedens eksportsalg faldt i 1939 til ni procent.
Våbenproduktion og tvangsarbejde
Med starten af Anden Verdenskrig skiftede Bosch igen til militær produktion. Militæret var på dette stadie så stærkt motoriseret at virksomhedens bilaktiviteter fik lov at fortsætte. Som i hele den tyske industri blev de medarbejder, der blev involveret i krigen, erstattet af tvangsarbejdere fra de besatte områder, og nogle af dem blev tvunget til at leve under umenneskelige forhold.
Modstand og beskyttelse af jøder
Samtidig støttede Bosch-ledelsen aktiv modstanden mod nationalsocialisterne. En af de fremtrædende modstandsfolk var Carl Friedrich Goerdeler, der blev udnævnt til rådgiver for virksomheden. Forfulgte jøder blev også ansat for at beskytte dem mod at blive deporteret til koncentrationslejrene eller blev hjulpet finansielt for at kunne emigrere.
Slutningen
Under krigen bombede de allierede flere gange Bosch's produktionsfaciliteter. Robert Bosch oplevede ikke, hvordan dele af hans fabrikker blev ødelagt, da han døde i 1942. Han efterlod klare instrukser til sine efterkommere, hvordan den fabrik, der bar hans navn, skulle drives.