Begyndelsen 1886–1905
Bosch's historie starter med mange vigtige skridt. Skridtet til uafhængighed, skridtet ind på bilmarkedet, på markeder uden for Tyskland og skridten ind på de store fabrikshaller med større produktioner.
På ustabile ben- begyndelsen
Hans år som lærling og omrejsende købmand vagte en tidlig længsel i Robert Bosch om at være selvstændig. I 1886 åbnede han et værksted for præcisionsmekanik og elektroteknik i Stuttgart. De tidlige år bød på triumfer og nederlag, og først efter 1890erne tog udviklingen fart - og så gik det stærkt.
Første produkter og serviceydelser
Bosch udførte alle slags mekaniske præcisions- og elektrotekniske opgaver der bød sig, som installation af telefonsystemer og elektriske dørklokker. Da han blev spurgt om at bygge en magnetisk tænding til en maskine med et eksisterende design, forbedrede han det, og således banede han vejen for produktion af magnettændinger.
Gnisten der startede det hele — magnettændingen
Fra 1897 begyndte Bosch at installere bedre magnettændinger i biler og blev leverandør af de eneste pålidelige tændingssystemer. I 1902 afslørede chefingeniøren hos Bosch, Gottlob Honold, en endnu bedre løsning — højspændings-magnettændingssystemet med tændrør. Dette produkt banede vejen for Bosch til at blive en af verdens førende leverandører til bilindustrien.
Gottlob Honold
Chefudvikleren med de rigtige instinkter
"Når Honold fandt på noget nyt og satte det i produktion, blev slutproduktet identificeret som et Bosch-produkt."
Det var på denne måde Bosch ærede sin mangeårige udviklingsleder, der begyndte sin karriere hos Bosch som lærling. Ud over højspændings-magnettændingssystemer var han også den brillante skaber af Bosch lyssystemer, startere og horn - til sin pludselige død i 1923.
Billede: Gottlob Honold (1901)
Husejer - den første fabrik
Bosch var allerede flyttet flere gange, inden han besluttede sig for at bygge en fabrik. Han havde oprindeligt regnet med at leje en eller flere etager ud, men det blev aldrig aktuelt. Tværtimod - Bosch-fabrikken, der blev bygget i 1901, fortsatte med at udvide sig til de omkringliggende bygninger.
Et skridt frem i verdenen — første salgskontorer
"…et ben i Storbritannien…" — det havde længe været Robert Boschs ønske. I 1898, etablerede han det første Bosch selskab uden for Tyskland, i London sammen med englænderen Frederic Simms. Det var det første skridt på det globale markedet. Yderligere salgskontorer fulgte hurtigt i andre europæiske lande.
Magnettændinger fra Paris — første produktion i udlandet
Næst efter Storbritannien var Frankrig det største europæiske salgsmarked for biler. Bosch etablerede et datterselskab der i 1899. Forretningerne i Paris-selskabet kunne næsten ikke udvikle sig bedre, og fra 1905 kunne man dække efterspørgslen efter magnettændingssystemer, der blev produceret på egen fabrik med udsyn til Eiffeltårnet.
Motorløb — den første reklame
Ved århundredskiftet afholdtes de første større internationale motorløb— en chance for bilproducenter og deres leverandører til at vise deres fremskridt. Belgieren Camille Jenatzy kørte en Mercedes til sejr i Gordon Bennett Cup i Irland i 1903 — tildels takket være det pålidelige Bosch-tændingssystem, der kunne holde til de mest vanskelige forhold.