Arbejdsområder
Opdag en stor alsidighed af jobmuligheder — og find din plads i en af vores mange fokusområder og baser i hele verden.
Perfekt for alle: vore fokusområder
Inden for internet of things er vi tæt på at være en af de førende virksomheder globalt set. Se her, på hvilke andre områder, vi stræber efter at skabe banebrydende innovationer.
Vores funktionsområder for konstruktion, software og IT
Fra konstruktion og fremstilling af applikationer til hardware, IT og software - vær med til at forvandle fremtidsvisioner til meningsfuld teknologi, der er "Invented for life."
Inden for konstruktion af applikationer vil du være ansvarlig for at skabe hardware og software til forbrændingsmotorer, idet det fx sikres, at specificerede ydelses- og udstødningsgrænser overholdes. Dine opgaver vil omfatte tilpasning og optimering af elektroniske styresystemer, opsætning af softwareparametre i styreenheder, test af prototyper og konstruktion og tilpasning af motorprøvestande. Du vil arbejde tæt sammen med relaterede afdelinger, som software- og komponentudvikling, med vores fabrikker og vores testforretningsenhed. Desuden vil du komme til at stå for kontakten med vores ansatte i salgsafdelingerne — og med kunderne, f.eks. under præsentationer.
Inden for produktion vil du stå for at planlægge og optimere fremstillingen af vores produkter på en af vores fabrikker. Under arbejdet i simultane konstruktionsteams med udvikling af nye, konkurrencedygtige produkter vil du til enhver tid fokusere på kvalitet, omkostninger og kunder. Du vil stå for at udvikle nye processer med relaterede afdelinger, såsom produkt- og procesudvikling samt indkøb. Som planlægger vil du designe produktionsprocesser i overensstemmelse med retningslinjerne for kvalitetsstyring og, sammen med logistikafdelingen, udvikle den optimale produktionssekvens for vores produkter. Du vil indkøbe nye maskiner og nyt udstyr og samtidigt sikre, at de påkrævede maskiner er klar til drift. Under produktionen vil du analysere og optimere de eksisterende produktionsteknologier og -processer.
I afdelingen for hardware-udvikling vil du fastlægge funktion, design og specifikationer for elektroniske komponenter. Du vil udvikle prototyper, moduler og platforme ved brug af layout-simulationer. Udover at designe styreenheder og analoge og digitale kredsløb, vil du skabe løsninger til specifikke kundekrav. Du vil ikke kun udvikle komponenter, men også teste dem. Din funktion vil omfatte tæt samarbejde med mange områder, fra konstruktion af applikationer og produktion til forskning, udvikling og salg.
På området informationsteknologi kommer du til at arbejde med grænsefladen mellem elektroindustri, computervidenskab og økonomi. Du vil udvikle informations- og databearbejdningssystemer og arbejde med den tilhørende soft- og hardware. Dine opgaver vil omfatte udvikling af IT-løsninger, skræddersyet til kundernes individuelle behov, og udvikle strategier til koordinering af IT-systemer på tværs af forskellige forretningsenheder. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med afdelingerne for controlling, finans, databeskyttelse og informationssikkerhed samt intern revision. Du vil også samarbejde med salgsafdelingerne om at skaffe nye projekter. Ud over at analysere funktions- og interface-krav til data- og informationsbehandling vil du komme til at spille en aktiv rolle i driftsstyringen.
Her vil du komme til at udvikle og programmere software til forskellige dele af vores produktfunktioner. Under dit arbejde med områder såsom computerteknologi, konstruktion af applikationer, hardwareudvikling og teknisk salg vil du udarbejde behovsanalyser og udvikle brugerspecifikke løsninger. Dine opgaver omfatter simulation og modellering af software-arkitektur samt håndtering af udvikling og design. Ud over integration og implementering af software i elektroniske systemer vil du validere og verificere software og udføre kvalitetstjek.
Vores forretningsmæssige funktionsområder
Fra regnskab og logistik til salg og marketing - mange døre står åbne for dig. Opdag alle jobmulighederne hos Bosch.
I afdelingerne for økonomistyring og finansbogholderi vil dit job være at sikre, at ledelsesteamet har al den påkrævede information til at kunne træffe velunderbyggede forretningsbeslutninger. I finansbogholderiet sikrer du, at de finansrapporter, der udgives, svarer til de gældende regnskabsregler og -forskrifter.
Inden for ledelsesregnskab vil du blive involveret i den månedelige udarbejdelse af ledelseskonti, inklusiv resultatopgørelse, samt regnskabsstatusser, i fremstillingen af årsbudgettet for to år og i at sikre, at estimaterne opdateres kvartalsvist for at afspejle alle ændringer i virksomhedens opnåede resultat. Du vil også udarbejde månedlige ledelsesrapporter og præsentere andre ledelsesteams for dem. Rapporterne skal forklare afvigelser fra budgettet/de estimerede resultater, identificere risici og muligheder for hver forretningsenhed/fabrik eller afdeling samt sikre at korrigerende handlinger udføres ved behov. På denne måde maksimerer vi mulighederne og minimerer alle former for risici.
I finansbogholderiet vil en af dine vigtigste ansvarsområder være bogføring af de nødvendige finanskonti og styring af årsregnskabsprocessen. Andre opgaver inkluderer styring af hovedbogen, betalingskonti, årsregnskab og support for interne kunder ved emner som intern kontrol og styring af anlægsaktiver.
I kreditstyring vil dine opgaver omfatte sikring af, at kunderne betaler indenfor de aftalte betalingsbetingelser; der udføres regelmæssige kontroller for at sikre, at de fastlagte kreditlinjer er relevante og ikke skal justeres p.g.a. nylige ændringer. Ved udeblevne betalinger skal du og dit team sikre en hurtig opfølgning for at undgå enhver form for potentielle risici for virksomheden.
I indkøbsafdelingen vil du altid være på udkig efter de mest pålidelige leverandører, den højeste kvalitet og de bedste priser - både på inden- og udenlandske markeder. Dette gælder for råmaterialer, dele, komponenter og forbrugsgoder til produktion af vores produkter og til maskineri, produkter og service samt IT-udstyr og serviceniveauaftaler. Kerneopgaverne vil omfatte overvågning af varernes kvalitet, udførelse af godkendelsestests, overvågning af processer og optimering af leverancekæder. Andre vigtige aspekter omfatter søgning efter pålidelige leverandører på nyopståede markeder og udvikling af foretrukne leverandører. Du vil optimere kvalitet og effektivitet af alle leverancer og løse alle problemer, der måtte opstå i forbindelse med leverandørerne. Du vil arbejde tæt sammen med de interne afdelinger og forhandle kvalificeret. Desuden vil du varetage driftsmæssige og strategiske funktioner som fastlæggelse af indkøbsvolumener for visse kategorier af varer på tværs af virksomheden for at opnå bedre priser og løse alle evt. problemer med leverandøren.
I "Forskning og udvikling" vil du arbejde med hjertet af vores succes ved at bygge fundamentet for vores innovative produkter,udvikle nye teknologier og sikre vores førende position langvarigt. Afhængig af dit felt og din specialisering kommer du til at arbejde i en af vores udviklingsenheder i en særlig forretningsenhed. En bred vifte af områder venter på dig, inklusive nye produktions- og alternative drivteknologier, fotovoltaik-systemer og batterimaterialer, samt væskemekanik og elektronik, højfrekvensteknologi og 3-D-design - det er kun en håndfuld af tekniske og naturvidenskabelige områder, hvor vi leverer afgørende fornyelse. Du kan med sikkerhed forvente et absolut nutidigt arbejdsmiljø. Dit arbejde vil omfatte et tæt samarbejde med relaterede forretningsenheder samt med eksterne forskningsfaciliteter og vores kunders udviklingsafdelinger.
Her vil du komme til at designe tekniske produkter, testudstyr og hele produktionsfaciliteter iht. specifikationerne fra vores interne og kunder udviklings- og produktionsenheder. Dette spænder fra den detaljerede konfiguration af individuelle mikrokomponenter, som del af produktudviklingen, til det fulde design af produktionsudstyr på området for maskineri til særlige formål. Under den simultane produktionsproces vil du integrere alle angivne funktions- og produktionsaspekter i det endelige design. Du vil arbejde tæt sammen med andre forretningsenheder (udvikling, produktion, indkøb, konstruktion af specialfremstillet maskineri etc.) for at producere et solidt design, der overholder alle kvalitets-, omkostnings- og tidskrav.
Indenfor logistik er du ansvarlig for sikring af, at strømmen af varer, materialer og informationer fungerer, som den skal, både i virksomheden og ved alle grænseflader med datterselskaber, kunder og leverandører. Du vil f.eks. planlægge forsyningen af råmaterialer til produktionen og sikre, at lagerbeholdningerne er tilstrækkelige, men ikke for store. Eller du kunne koordinere forsendelsen af produkter til kunder og styre og udvikle helt nye forsyningskæder. Dit arbejde omfatter IT-baserede strategier for udbud, transportering, beholdningsstyring og produktion — altid i tæt samarbejde med diverse interne kontakter, kunder og serviceudbydere.
Indenfor marketing vil du samarbejde med andre funktionsområder om at udvikle effektive strategier til udvikling og markedsføring af produkter og serviceydelser. Velvidende at dine beslutninger er nøglen til den måde de forskellige målgrupper opfatter vores mærke, vil du aktivt analysere nye forretningsområder og udvikle optimale prissætningsstrategier, undersøge indkøbshindringer nøje og udtænke tiltag til deres overvindelse. Kort sagt vil din rolle være afgørende for at sikre, at kunder og deres forventninger er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.
I Human Resources vil du være ansvarlig for at sikre, at vi finder de rigtige folk og holder på dem, og for at udvikle deres personlige og professionelle evner. Dit arbejde kan være af både driftsmæssig og strategisk karakter. For eksempel kan du være inddraget i løsning af organisatoriske spørgsmål, udarbejdelse af aftaler eller afgøre kompensation. Eller du kan arbejde med udvikling af organisationen og støtte ændringsprocesser. Der findes muligheder i hele virksomheden, ikke kun i Danmark. Du vil blive en kompetent rådgiver i alle HR-spørgsmål, arbejde tæt sammen med myndigheder, samarbejdsudvalg, videregående uddannelsesinstitutioner og universiteter samt med vores virksomhedssektorer, og andre specialafdelinger.
Inden for kvalitetsstyring vil det være din opgave at sikre, at vores produkter gør sig fortjent til at bære navnet Bosch. Du vil arbejde sammen med mange afdelinger — fra udvikling, design og fremstilling til logistik, indkøb og salg. Du vil også vedligeholde kontakter med kunder og leverandører, rådgive dem i kvalitetsspørgsmål og garantere overensstemmelse med kvalitetsstandarder. Du vil f.eks. også inspicere og teste varer og produkter ved hjælp af godkendte kvalitetsmetoder. Gennemførelse af kontrol — både internt og hos leverandørerne — vil være et andet vigtigt aspekt ved dit job. Du vil analysere systemer og processer, hvad angår deres kvalitative evner, og evaluere resultaterne i rapporter.
Inden for simulation vil du forudse, hvordan produkter, materialer og systemer reagerer under særlige betingelser. Dette kan omfatte undersøgelser af, hvordan en komponent reagerer på høje temperaturer, eller en afdækning reagerer på højt tryk, dynamikken af systemer med flere enheder, interaktioner mellem styreenheder og sensorer eller aktuatorer, feltfordelingen i elektromagnetiske komponenter eller styring af en proces. Du vil simulere disse betingelser ved at bruge computerbaserede programmer og anvende resultaterne i udvikling af algoritmer og statistiske modeller for design af systemer, processer og komponenter. Du vil uafhængigt indsamle simulationsrelevante data, f.eks.på fysiske materialeegenskaber eller kundespecifikke miljøbetingelser. Derved vil du hjælpe med at validere simulationsmodellerne med målinger og tests. Ved samtidigt at anvende engineering-metoder vil du arbejde på grænsefladen mellem udvikling, design, applikationer, test og fremstilling.
Inden for Sales Technical vil du være den afgørende grænseflade med vores OEM-kunder. Grundlæggende vil du opbygge langvarige relationer med disse kunder. Dine kontakter vil komme fra områderne indkøb, udvikling, projektstyring og kvalitetssikring. Ud over at yde teknisk og økonomisk rådgivning på eksisterende projekter vil du også definere og fremme nye forretninger. Yderligere kernefunktioner omfatter udviklingssalgsstrategier i dit team og at tage ansvar for pris- og kvalitetsstyring for specifikke produkter, systemer eller serviceydelser. I alle dine opgaver vil du arbejde tæt sammen med andre specialafdelinger — fra controlling, indkøb og marketing til forskning, udvikling og ledelse. Du vil også forhandle ressourcer og priser i vores kunders interesse.
Inden for kommunikation og PR vil du spille en vigtig rolle ved definition af virksomhedens image, både internt og eksternt. Du vil f.eks. forsyne medarbejdere med de nyeste informationer og formidle forskellige strategiske emner. Eksternt vil du udvikle et positivt image for virksomheden. Du vil sikre en konsekvent, informativ kommunikation med midler, der spænder fra brochurer til websites. Du vil holde medierne informeret om vigtige nyheder, skabe netværk og etablere fortrolige relationer med kunder, forretningspartnere og journalister. I tæt samarbejde med ledelsen og forskellige afdelinger i virksomheden vil du koordinere arbejdet med diverse bureauer.
Inden for Sales Commercial vil du være ansvarlig for en bestemt salgsregions succes. Du vil planlægge og koordinere den finansielle og økonomiske side af tingene og sikre, at salg og indtjeningsmål opfyldes. Du vil arbejde inden for salg eller lede et salgsteam og administrere regionale key accounts. Vigtige aspekter omfatter også tilgang af nye kunder, forhandling af forretningskontrakter, udvikling af en rentabel prispolitik og efterfølgende koordinering af de nødvendige logistikprocesser. Desuden vil du konstant overvåge markedet og konkurrenterne samt udvikle passende salgsstrategier. En etablering af tætte forbindelser med relevante meningsdannere, medier og kunder og en synliggørelse i din region — f.eks. ved udstillinger eller messer — vil også være vigtige opgaver. Sidst men ikke mindst vil du arbejde tæt sammen med andre divisioner og afdelinger om emner som kundekravsanalyse, salgssupport og nye produkter og analyse af budgettet.
Inden for Sales Industrial vil du tilføre og rådgive kunder inden for et specielt teknologisk felt i en bestemt region eller branche. Du vil administrere key accounts og håndtere komplette projekter — fra forberedelse af tilbud til eftersalgssupport. Desuden vil du overvåge og analysere markedet og systematisk spotte trends, identificere nye salgsmuligheder og implementere strategier for opnåelse af øgede markedsandele. Dine opgaver omfatter prisforhandlinger, koordinering af nye projekter, støtte til marketing og træning af sælgere.
Opdag din nye arbejdsplads
Se dig omkring og lær dit nye nabolag at kende, endda før du starter i dit nye job.
Vi bruger korttjenesten Google Maps. For at et kort kan vises, skal du først give dit samtykke. Hvis du giver dit samtykke, overføres data til Google, der anvendes cookies, og Google DoubleClick-reklamenetværket kontaktes. Dette kan udløse yderligere databehandlinger. Det kan ikke udelukkes, at data også vil blive overført til lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke med øjeblikkelig og fremtidig virkning ved at genindlæse webstedet.